Menu

Alterna er et tilbud til inklusionselever

I forhold til inklusionselever tilbyder Efterskolen Alterna flere ugentlige samtaler med kontaktlærer fordelt efter elevens individuelle behov. Samtalerne kan bruges til at gennemgå ugens program, forebyggelse af sociale problemer og konfliktløsning og har fokus på elevens trivsel og personlige udvikling. Der vil også være mulighed for støtte i form af praktisk hjælp til hygiejne, tøjvask, oprydning, struktur og at møde til tiden mm.

Støttelæreren vil også forestå administration af medicin i tilfælde af behandling.

Der føres logbog igennem hele skoleåret.

Der vil være afsat ekstra ressourcer til støtte i undervisningen, særligt når der afholdes undervisningsforløb med dans, drama og performance. Undervisningen vil være meget anderledes end dagligdagen med mange fysiske udfordringer, og derfor er der behov for opfølgning fra gruppelærerne. I forbindelse med udarbejdelse af opgaver i undervisningen, vil der afsættes tid til støtte efter behov.

Det er iøvrigt skolens erfaring, at disse undervisningsforløb er befordrende for elevens sociale kompetence. 

På rejserne er der afsat ekstra timer til støtte og samtaler for at sikre, at eleven får et godt udbytte af turen.

Kontakten til hjemmet aftales i starten af skoleåret og planlægges løbende, så forældrene har en oplevelse af tryghed, åbenhed og tilgængelighed.